Arkiv for July, 2008

Så fik vi investeret i den første bil

Tuesday, July 29th, 2008

Her i dag var jeg ude og hente en bil til Rikke. Drengene er vilde med den (det er jeg også), Rikke skal nok vænne sig til den. Den er ihvertfald rød, har tomatgear og aircondition, som hun havde ønsket.

Ellers har børnene haft anden skoledag idag, med en bunke lektier til følge. Marcus, William og Emil sad over hver deres lektier, da jeg kom fra arbejde, så det er lige på og hårdt.

Vi flytter imorgen, så der går en uges tid før vi igen har adgang til internet. Vi glæder os helt vildt til at komme i vores nye hus, og forhåbentligt få lidt ro på igen.

Skolestart

Monday, July 28th, 2008

Så har børnene haft deres første skoledag. Det var en god oplevelse for dem, men de havde også glædet sig meget til at komme igang. Simon og Emil følte ikke, det var noget problem, at det hele foregik på engelsk, og de synes også det er nogle søde klassekammerater, de har fået. William og Marcus tog det egentlig også i stiv arm, selvom de stort set ikke forstod noget af det, der blev sagt, men de er trætte! Jeg (Rikke) har været med på skolen hele dagen -skiftevis i Williams og Marcus’ klasse, så jeg kunne hjælpe dem med det sproglige.

Det er en noget anderledes skoledag for dem, end hvad de er vant til -primært fordi det er så lang en dag fra kl 8.30-15.15 hver dag. Desuden er der to klassetrin sammen i klasserne, og så tiltaler man altid lærerne med hr eller fru og deres efternavn. Lærerne virker generelt meget flinke, og der ere faktisk en enkelt af dem, der taler lidt dansk, fordi hun er gift med en dansk mand.

Så er huset i hus…

Saturday, July 26th, 2008

En stor dag -vi har skrevet under på “vores” hus og dermed vores nye hjem i dag. De har lovet os, at vi får nøglen på onsdag, og at vores midlertidige møbler også kommer onsdag, så vi regner med, at det bliver der vi flytter derop. Vi glæder os -ikke mindst børnene, og vi har købt tennisketchere, så vi kan komme i gang med at bruge banen i baghaven. Desuden har vi været ude og få fat i diverse skole-remedier, så det er klar til mandag morgen. Hver af børnene fik en lang liste med ting, som de skal have med.

2. gang er lykkens gang!

Friday, July 25th, 2008

Vi har været ude at se på mange huse her de sidste dage. I forgårs var vi ude at se et i West Pennant Hills (hvor vi rigtig gerne vil bo), men det var rimeligt dyrt. Ejeren ville ikke slå noget af prisen, så vi ledte videre med uforrettet sag.

Men så pludselig ringede agenten og sagde, at ejeren var blevet blød alligevel, så nu har vi nok et hus. Det er mærkeligt at indstille os på, for vi er næsten blevet vant til at bo her ude i industrikvarteret!

Vi skal skrive under i morgen formiddag, og planen er, at vi flytter ind i huset onsdag – med et midlertidigt møblement, hvad det så vil sige? De installerer midlertidige borde, stole, senge, køkkenudstyr, vaskemaskine osv, som de så henter igen når vores egne møbler ankommer. Ja det lyder mærkeligt…

Det er et dejligt hus, der er plads nok og det er i rigtig god stand. Børnene elsker det – der er et værelse til hver af dem, samt pool og tennisbane i haven.

La1

.

La2

.

La3

.

La4

.

La5

.

La6

Ja, og så har vi været til introduktionsdag på skolen i dag. Det var en rigtig god oplevelse for os alle. Det var rart at få set skolen og få sat ansigt på lærerne og nogle af eleverne. I Marcus’ klasse er der 6 elever, i Williams er der 9, i Emils er der 10 og i Simons er der 15 i de timer hvor der er flest. Det må siges at være ret små klasser i forhold til, hvad vi er vant til. Børnene glæder sig til på mandag, når de skal starte der. Jeg (Rikke) regner med at være der de første dage for lige at hjælpe børnene lidt igang.

Næste uges program byder på opstart i skole, flytning, køb af 2 biler, overførsel af visa til vores pas, indkøb af diverse bøger til skolen, kørekort mv… Nå ja, og så skal Kent jo også lige passe sit job. Vi keder os ikke, men tager egentlig tingene som de kommer -sidder faktisk og smiler lige nu…

Øv, vi fik ikke huset alligevel.

Monday, July 21st, 2008

Så tæt på, og alligevel så langt fra. Det viste sig, at ejeren ikke ville garantere, at vi kunne leje huset i mere end 6 måneder. Vi havde spurgt i fredags om der var en risiko for det, og ejendomsmægleren svarede, at det var der ikke. Så øv.

Vi har en ny situation som så mange gange før, men denne gang er det lidt svært at holde specielt børnenes humør oppe. Vi har bestemt os for at tage en hyggeaften, og smile lidt til hinanden alligevel!!!

Bortset fra det har vi lagt en billedserie ind, som viser noget om rejsen herned, samt de første dage.

Efter den første uge i Sydney

Friday, July 18th, 2008

Vi er så småt ved at have fået en hverdag op at stå – hvis man kan kalde det det. Børnene har jo stadig ferie, og de nyder det! Jeg (Kent) startede op på mit nye arbejde i mandags, så Rikke og børnene har haft masser af tid til at opleve kvarteret:-) Rikke har fået lært at køre bil i den anden side af vejen. Hun er faktisk rimelig hardcore til det.. Der er mere trafikeret her end noget sted i Danmark (tror vi).

Ugen har været lidt hektisk. Der er mange ting der skal gøres, og tingene begynder da også at falde på plads.

Onsdag var vi på husjagt. Det var en skuffelse, og vi fandt absolut ingenting vi kunne bo i. Vi var ved at indstille os på, at det sikkert blev en lang og opslidende process for os, og måske også en dyr fornøjelse at bo hernede, men så dukkede der pludselig torsdag et hus op i West Pennant Hills (ca. 4 km fra børnenes skole). Det tog vi ud og så på idag, og vi var solgt…

Huset ligger på en lille lukket vej i et rigtigt hyggeligt villakvarter, hvor der er en skov lige ved siden af.

Vi kørte ind til ejendomsmægleren i centrum af byen og fik alle papirerne udfyldt. Vi har fået at vide, at vi kan flytte ind allerede på lørdag.

hus3

Der er soveværelse og 4 børneværelser, et stort legerum i kælderen, 3 badeværelser, stort køkken-alrum osv. Så vi kan vist lige være her!

hus1

Der er en dejlig stor terrasse…

hus2

Og så er der jo den her…

Vel ankommet til Sydney

Saturday, July 12th, 2008

Efter en lang, men forbløffende problemfri rejse sidder vi nu i en 3-værelses lejlighed i Rosehill, Sydney. Klokken er 17.30, og det er ved at være mørkt udenfor. Det er mærkeligt at vænne sig til, at vi nu er gået fra lange danske sommerdage til korte vinterdage. Temperaturen er OK. Vel omkring 20 grader om dagen, men det er koldt om aftenen!

Vi kørte en tur idag, og så blandt andet børnenes nye skole. Den ligger relativt tæt på, hvor vi bor nu, så det er ikke umuligt at køre turen, selvom vi jo nu skal vænne os til at køre i den anden side af vejen.

Rikke er begyndt at pakke vores kufferter ud. Det er godt, at vi starter med en weekend, -jeg starter op på det nye arbejde allerede mandag.

Det var alt herfra nu. Vi er ved godt mod, men stadig lidt flade ovenpå rejsen de sidste par dage.
Hav det godt derhjemme!

Så sker der noget!

Wednesday, July 9th, 2008

Pludeselig blev det hele hektisk.

Containeren med vores ting er pakket og på vej til Australien. Vi rejser i morgen kl. 12.15 fra Billund, og lander i Sydney fredag aften.

Midlertidig adresse bliver:

Quest Rosehill
8 Hope Street, Rosehill
Sydney
Australia