Arkiv for March, 2009

En hilsen fra Sydney

Monday, March 30th, 2009

Ja, vi må vist indrømme, at vi ikke har været så flittige til at skrive her på hjemmesiden på det sidste. Det handler nok om, at meget af det, vi foretager os, er blevet mere hverdagsagtigt for os og dermed ikke så interessant at skrive om.

I onsdags fejrede vi Williams 8 års fødselsdag. Han havde en rigtig god dag, selvom han jo var i skole en stor del af dagen. Kent havde fri, så han var oppe i skolen en del af dagen, indtil jeg kom derop med kage til klassen. William er begyndt at gå til bas undervisning, så vi havde købt en bas til ham i fødselsdagsgave, og den vakte begejstring. Det kunne kun gå for langsomt at komme op og prøve at spille sammen med Simon og Emil. Marcus er begyndt at gå til klaver, så vi er efterhånden ved at have et helt lille band -det er lidt hyggeligt.

Her i weekenden var vi nede i Jennys mobilehome, som ligger ca 2 timers kørsel syd for Sydney. Vi nød virkelig at være der nede, og vejret var super. Vi var på stranden både lørdag og søndag, og børnene havde travlt med at surfe og bygge store sandslotte. Børnene nød, at vi bare hyggede og slappede af i stedet for at køre ud og se noget, hvilket vi jo efterhånden har gjort en del.

Næste søndag skal vi holde fødselsdag for William klasse i et legeland, der hedder Clown Town. Det glæder han sig vildt meget til! Det er nyt for os hernede, at fødselsdagene normalt ikke bliver holdt hjemme, men vi er ved at vænne os til det, og børnene i særdeleshed synes det er sjovt.

Nu er der kun 11 dage til vi får besøg af Kents forældre, hvilket vi selvfølgelig glæder os rigtig meget til. Det bliver dejligt at se dem igen og at få lov til at vise dem vores hjem og hverdag her. Vi regner med at tage på nogle én-dags ture sammen med dem. Der er meget at se indenfor relativ kort afstand herfra.
Vi skal også fejre Bodils 65 års fødselsdag hernede. Det er hyggeligt at det passer med, at de er her på det tidspunkt.

Vi har lagt en lille billedserie ind fra Williams fødselsdag.

2 små billedserier

Wednesday, March 4th, 2009

Så er der lagt 2 nye små billedserier ind på hjemmesiden. Den første er fra en fantastisk dag vi havde i Sydney centrum ved Darling Harbour. Den anden er fra Simons fødselsdag i søndags, hvor vi også nød hinanden og sommeren for vildt.

Simon’s fødselsdag

Tuesday, March 3rd, 2009

Den 1. marts fik jeg den varmeste fødselsdag jeg endnu har haft. Det var en rigtig god dag som jeg helt sikkert vil huske som min første fødselsdag i Australien og så selvfølgelig som min første dag som teenager. Jeg fik også en masse gode gaver som jeg har ønsket mig i meget lang tid. Jeg fik bla. noget smart tøj, penge til en ny strop til min guitar og en en rigtig go’ guitar-forstærker.

Til morgenmad fik vi amerikansk morgenmad og så hoppede vi alle ud i poolen. Efter en go svømmetur tog vi noget efter middagskaffe ude ved poolen, med noget kage og nogle jordbær og ananas som vi kunne dyppe i chokolade. Efter det spillede mig og mor tennis, mens far gjorde klar til tortilias. Jeg fik også Kung fu panda, som vi så så om aftenen. Da William og Marcus kom i seng sad vi andre ude på terrassen. Mig og Emil har også spillet sammen på trommer og guitar, så det har været en rigtig super dag.