Jedig Travel Blogs

Jeg står her i et næsten tomt hus, hvor kun de sidste småting mangler at blive båret ud i containeren. Rikke er på vej hjem oppe fra skolen, hvor hun harchentet drengene for sidste gang. I aften flytter vi ind på et hotel i Darling Harbour i centrum af Sydney. Det meste af vores bagage er allere flyttet derind. Kl 19 kommer der en mand og henter vores Tarago, Aurionen blev solgt for 2 uger siden.

Det er meget meget mærkeligt. Det der har været vores liv de sidste 4 år er ikke længere. Eller det er der jo stadigvæk, men vi er ikke længere en del af det. Selvom vi har vidst hele tiden, at dagen ville komme, og selvom vi har været travlt optaget de sidste 4 weekender med diverse farvelfester er det ligesom ikke rigtig virkelighed før hjemmet pludselig står tomt.

Nu er t så videre i livet mod nye oplevelser der venter forude! Og som en af vores gode venner hernede sagde til os sidste weekend: “hvis ikke før, så ses vi da i himlen”. En  trøst, der er til at tage at føle på midt i sorgen over at skulle tage afsked.

Vi ser frem tifede sidste dage inde i centrum, og glæder os til ferien i Danmark, før turen går videre til Sydkorea. De sidste visa er nu på plads, og billetterne kommer imorgen, så næste uge ser ud til at blive stille og rolig.

Forresten har vi aldrig fået skrevet et indlæg siden vi. Har fået lagt vores billeder ind fra vores lange tur gennem Australien, men for deinteresserede ligger der en række billedserier fra turen.

Med en hel del forsinkelse har vi lagt nogle billedserier ind fra slutningen af sidste år. Som det fremgår, havde vi et helt fortryllende forår. Til gengæld har sommeren ikke været noget at råbe hurra for, vi har slået flere nedbørs- og kulderekorder.

Heldigvis er det jo ikke vejret, der bestemmer, om man hygger sig, og vi føler i den grad, at vi er faldet til her i Sydney. Vi nyder den skønne natur omkring os og de dejlige mennesker, som vi har fået lov til at møde, og glæder os over, at vi har fået lov at dele det med en del af jer derhjemme.

Vi havde besøg af mormor og morfar og fætter Joakim i Januar. Det var skønt at være sammen med dem, billederne kommer ind på hjemmesiden, så snart vi har fået dem sorteret igennem.

Så var det jo nu vi skulle have skrevet om, hvordan vi bliver nødt til at være i poolen for at blive kølet ned, eller at vi kan lugte skovbrande i udkanten af Sydney. Sådan er det bare slet ikke. Sommeren har været usædvanlig lunefuld i år. Faktisk har det været den koldeste start på sommeren i over 50 år, og dagene med solskin har kunnet tælles på en hånd. Det har været begrænset, hvor mange dage vi har spist udenfor, og poolen har vi stort set ikke brugt siden november.

Nu er det jo ikke kun dårligt med den slags vejr. Det har været væsenligt nemmere at komme i julestemning i år, og for første gang i mange år følger vi med på kalenderlyset.

Eftersom der er gået en del tid siden sidste indlæg, er der sket meget i vores liv siden.

I September-Oktober var vi en tur i Danmark, hvor vi holdt Emils konfirmation. Det var en stor dag for os alle, men ikke mindst for Emil. Dagen blev fejret på Vejlefjord Hotel, og vi blev velsignet med fantastisk sensommervejr. Vi har lagt en billedserie ind fra dagen.

Efter at vi kom tilbage til Sydney er tiden fløjet afsted. Simon og Emil havde afsluttende eksamener i 9. og 8. klasse i november, hvorefter Simon var afsted på Art Camp i nogle dage. Generelt er de ved at have deres eget teenage liv med en stor omgangskreds, og specielt Simon er efterhånden fortrolig med at finde rundt på egen hånd med offentlig transport. I aften har vi dog måttet agere taxa chaufører, eftersom de er til koncert i Luna Park sammen med en hel flok andre unge.

Vi to gamle har benyttet os af, at det er let at komme ind til byen, og har taget bussen ind til centrum mange gange den sidste tid. Som regel ender vi med at gå en tur rundt i Darling Harbour – et sted vi bare slet ikke kan få nok af!

Ellers går tiden i øjeblikket med juleforberedelserne. Nu mangler vi heldigvis kun de sidste! Gaverne er købt, og de fleste er pakket ind. Juletræet er samlet og pyntet, men der bliver bare altid ved med at være lidt der skal gøres;-)

Mange december hilsener fra en dansk sommer i Sydney.

Så kom foråret, og med det Marcus fødselsdag. Forrige weekend holdt vi fest for hans venner fra skolen, kirken og naboer i LaserTag i Chatswood. LaserTag er en slags “røvere og soldater”, hvor to hold forsøger at bekæmpe hinanden med laservåben. Det var en god dag, hvor alle børnene havde det sjovt.

I søndags fejrede vi så hans rigtige fødselsdag. Det var en fantastisk dag med skønt vejr. Marcus havde bestems, at vi bare skulle være hjemme, så vi nød at have tid til at slappe af og nyde de skønne omgivelser.

Vi har lagt en billedserie ind fra dagen.

Vinteren 2011 her I Sydney har været absolut overkommelig, den er bare gået vanvittig hurtig. Det føles som nogle få uger siden Rikke kom tilbage fra Danmark i Maj, og om en uge går vi ind i forårs månederne.
Vi har nydt de lune aftener, specielt i weekenden. Tre ud af de sidste fire weekender har vi været inde i Darling Harbour lørdag aften – sidste weekend på opfordring fra børnene. Der er noget fantastisk ved at kunne hoppe på bussen og være i Sydney centrum på 10 minutter.
Vi har lagt en lille billedserie ind fra vores liv henover vinteren.

Kalenderen siger midtvinter, dagene er korte, og “Christmas in July”, en helt speciel australsk tradition er lige overstået. Folk fryser og skutter sig. Alligevel er det ikke rigtig vinterstemning. Rent faktisk minder de fleste dage midt på dagen om jævne danske sommerdage med masser af sol, ingen vind og temperaturer lidt under eller over 20 grader. Intet mindre end fantastisk!

Eftersom der er gået længe siden sidste indlæg, er der også sket meget. I maj var Rikke på besøg i Danmark, hovedsagelig for at være med til guldbryllup, sølvbryllup og 70 års fødselsdag. Hun havde en fantastisk tur, og alt gik efter planen. Her i Sydney gik tingene også rimeligt fornuftigt. Marcus´ lærer åndede dog lettet op, da hun så, at Rikke var tilbage.

I juni og juli fyldte arbejdet meget, både fordi arbejdsdagene var lange, og fordi nogle af weekenderne var arbejdsweekender. Vi vidste det dog på forhånd, det var jo netop derfor vi ikke kunne tage til Danmark i ferien. Børnene nød deres 3 uger herhjemme i fulde drag. Rikke, William og Marcus var i biografen nogle gange, og tog ind til centrum i akvariet med mere. Simon og Emil havde travlt med deres egne planer. De er efterhånden ved at have opbygget et stort netværk af venner, og de bruger meget af deres tid sammen med dem, specielt i weekenderne, men jo altså også i ferien.

Fredag den 8. juli fejrede vi Rikkes fødselsdag. Vi havde en fantastisk dag med skønt vejr. Rikke og børnene tog bussen ind til byen, hvor de spiste frokost udenfor på en cafe i nærheden af operahuset. I weekenden havde vi planlagt, ikke at have nogle planer. Det var skønt med noget tid til bare at være sammen som familie.

Nu er vi så fremme ved den sidste weekend i juli. Tiden er søndag aften. Simon og Emil er i kirke, William og Marcus er kommet i seng. Det har været en skøn weekend, hvor vi i den grad har nydt det lune ventervejr. Igår spiste vi inde i byen på en hyggelig restaurant i Darlig Harbour. Der er international bådudstilling i øjeblikket, så havnen var fyldt med storslåede udstillingsbåde.
I formiddags var vi i kirke, efterfulgt af grill-frokost. Eftermiddagen tog vi på terrassen, og til aftensmad grillede vi. Alt i alt en vinterweekend, der ikke kan klages over!

Allerede inden vi kom til Australien var New Zealand et af de steder, som vi var betagede af. Selvom naturen minder meget om skandinivien eller måske lidt mellemeuropa, er det alligevel anderledes. Selve det faktum, at det ligger på den anden side af jorden fra Danmark gjorde det til noget nærmest uopnåeligt.
Efter vores rundtur i Australien i oktober havde vi fået blod på tanden til at gentage succesen med at leje en autocamper. Planlægningen var lidt mere besværlig denne gang, fordi vi skulle have bagagen med i flyet, og fordi der ikke var plads til kufferter i camperen. Samtidig skulle vi pakke efter alt fra regnvejr til frost til badevejr.
Det gik dog over al forventning, og torsdag den 7. april om morgenen stod alle tasker klar til afrejse. Vi skulle først rejse sidst på eftermiddagen, men vi blev nødt til at skulle ind til centrum fra morgenen for at få nogle ting på plads omkring forlængelse af vores visa, da det var den eneste tid vi kunne få.
Dagen var planlagt uden hensyntagen til Murphys lov, hvilket ramte os som en boomerang. Vi ventede og ventede i byen, og endte med at få så travlt, at vi måtte praje en taxa hjem, og ringe efter en taxa til lufthavnen. Da vi kom hjem, holdt den næste taxa og ventede, naboens børn var på besøg, og det sidste skulle pakkes.
På vej ned i lufthavnen følte vi os som med i en scene fra Alene Hjemme.

Nordøen:
Vi ankom til Auckland Airport torsdag aften, og fandt en shuttlebus til vores hotel. Næste morgen fik vi autocamperen, og efter et lækkert morgenmåltid på hotellet, samt proviantering i et indkøbscenter i Auckland begyndte vi turen mod nord. Auckland er en flot storby, med masser af vand omkring. Der er et utal af lystbåde i de små havne og ude på vandet. Byen virker ikke særlig industriagtig, selvom det vel er New Zealands eneste rigtige storby.
Nord for byen bliver landskabet hurtigt mere trivielt. Det mest interessante nord for Auckland den første dag var nok den lille by hvor vi overnattede. Mange huse og forretninger havde lysdekorationer på taget, lidt som en permanent juleudsmykning, bare med forskellige motiver.
Næste dag fortsatte vi mod nordøst gennem Bay of Islands. Området var smukt, men skulle nok have været oplevet fra vandet. Vi fortsatte mod nord, og camperede på en lille hyggelig plads i nærheden af et vandfald. Her faldt vi i snak med en familie fra Finland, som rejste rundt med deres to børn. Om aftenen hyggede vi os sammen med dem over en flaske rødvin med den brusende lyd fra vandfaldet i baggrunden. Nu følte vi, at vi for alvor var kommet til New Zealand.
Den nordøstlige del af New Zealand var imponerende med et væld af bugte, strande og småøer. Vejret var rimelig fint strandvejr, og William kom i vandet.
Resten af den nordlige del og den nordvestlige del af øen fandt vi mindre interessant, måske fordi det blev gråvejr. En undtagelse var dog sanddynerne, som var en stor oplevelse at se.
Længere sydpå kom vi til Waitomo Caves med de berømte glowworms. Drypstenshuler er altid en oplevelse, men det var spektakulært at sejle på den underjordiske flod med tusinder af glowworms over sig, der fik hulen til at ligne en stjernehimmel.
Næste stop var Matamata, hvor vi besøgte Hobbiton, en by der er bygget til optagelserne af Ringenes Herre. Det var en stor oplevelse for os alle, men nok mest for Simon og Emil, der kunne genkende de forskellige steder fra filmene.
Vi overnattede i Rotorua, der har en karakteristisk svovllugt fra de varme kilder, og børnene nød godt af at kunne benytte de varme termiske bade på campingpladsen.
Næste dag fortsatte vi til Lake Taupo, hvor vi først sejlede vi over til det geotermiske område, Orakei Korako. Det var en stor oplevelse at se og opleve naturens mærkelige udformninger her. Herefter så vi Huka Falls, et imponerende brusende vandfald med turkisblåt vand.
Vi kørte sydpå til New Zealands hovedstad, Wellington, hvor vi skulle med færgen til sydøen.

Sydøen:
Vi havde hørt at færgeturen til Picton på sydøen er fantastisk, hvis man er så heldig at have stille vejr. Vejret kunne vi sådan set ikke klage over, men færgen var meget forsinket, så den smukkeste del af turen fik vi desværre i mørke. Vi overnattede et stykke udenfor Picton, og i løbet af natten begyndte det at regne. Regnvejret fortsatte næste dag, hvor vi kørte til Abel Tasman nationalparken, og de næste par dage, hvor vi kørte sydpå ned langs vestkysten. Gåturen op til Franz Josef gletcheren var vi dog så heldige at få i tørvejr.
Efterhånden som vi nærmede os Queenstown klarede det mere og mere op, og det sidste stykke vej, hvor vi havde udsigten fra New Zealands højst beliggende astfaltvej, kørte vi i strålende solskin.
Efterårsfarverne blev mere udtalte på træerne efterhånden som vi bevægede os sydpå, og omkring Queenstown var naturen farvet af et væld af træer i røde og gule nuancer. Det var surrealistisk smukt sammen med det turkisblå vand og bjergene i baggrunden.
Vi overnattede i Queenstown, og vågnede op til sne, hvilket var en udsøgt fornøjelse for børnene. Køreturen ud til Glenorchy, som kaldes “Gateway to Paradise” var spektakulær, og vi spiste frokost på den lokale cafe før vi vendte tilbage til Queenstown. Om eftermiddagen kørte vi sydpå til Manapouri, hvor vi skulle sejle fra næste morgen, for at se Doubtful Sound. Fjorden har fået sit navn fordi kaptajn Cook skrev i sin log, at han ikke turde sejle ind fordi det var tvivlsomt om han kunne få vind til at få skibet ud igen.
Doubtful Sound var flot, men desværre regnede det, og sigtbarheden var ikke for god. Der var mange flotte vandfald, og det var også sjovt at se det vandkraftværk, som vi passerede. Vi skulle ned i en halvanden km tunnel ind i et bjerg for at komme til kraftværket – det var en speciel fornemmelse at vide, at der kun var en vej ud!
Dagen efter kørte vi den smukke tur ud til Milford Sound. Det var virkelig storslået, og i glæden over, at vi var blevet velsignet med solskin, valgte vi at chartre en helikopter til en flyvetur rundt i området. Det var en stor oplevelse, ikke mindst da vi landede på en gletcher i nærheden.
Vi overnattede igen i Queenstown, og fortsatte næste dag gennem den charmerende guldmineby Arrowtown til Mount Cook, New Zealands højeste bjerg. Søerne i dette område er usandsynligt turkise, næsten mælkede. Vi fortsatte til Lake Tekapo, der er endnu en turkis sø, og camperede i nærheden af den berømte lille kirke, der ligger på en lille halvø. Næste morgen deltog vi i langfredagsgudstjenesten i kirken, inden vi fortsatte til Akaroa. Akaroa er en vulkansk halvø sydøst for Christchurch, som har haft mange franske bosættere. Vi camperede her og kørte næste morgen rundt langs vulkankrateret på vej til Christchurch. Vi fik os logeret ind på hotellet og sluttede ferien med en hyggelig middag.

Vel tilbage i Sydney nåede vi lige akkurat påskegudstjenesten. Herefter havde vi et par fridage, som vi hovedsageligt udnyttede til at slappe af og fordøje turen. New Zealand er helt sikkert et af de steder, som vi ikke vil glemme igen!

Vi har lagt to billedserier ind fra turen.

Marts forsvandt næsten lige så hurtigt som den kom, men tiden går jo hurtigt når man har det godt. Vi var så heldige igen at have besøg af mormor og morfar.

Det blev ikke til de store udflugter eftersom vi ikke havde ferie, men en lille tur til fantastiske Jervis Bay blev det da til i en forlænget weekend. Jervis Bay ligger ca 250 km syd for Sydney, og vi havde lånt et sommerhus af nogle venner fra skolen.

Williams fødselsdag blev også fejret. Det var hyggeligt for os alle at vi havde gæster på dagen.

Alle børnene er startet op på sport i år, og Marcus spillede sin første rugbykamp på Sydney Stadion som opvarmning til en stor international kamp. Det var sjovt at opleve stemningen og se Marcus kæmpe i en sport der er så fremmed for os danskere.

Vi har lagt nogle billedserier ind fra de foregående uger.

Selvom temperaturerne stadig siger sommer begynder vi at mærke, at efteråret er over os. Dagene bliver hurtigt kortere, og nogle af træerne i haven er begyndt at smide bladene. Børnenes vintersport er ved at starte op. Simon og William har haft fodbold adgangsprøver de sidste to weekender, Marcus starter med at træne rugby på torsdag og Emil og Simon er startet på karate om tirsdagen. Altsammen med til at gøre, at vi ikke skulle komme til at kede os de næste måneder. Sådan set er det heller ikke fordi vi har kedet os det sidste stykke tid.

Forrige weekend var vi på lejr med kirken. Selve lejren lå ved foden af Blue Mountains i et naturskønt område. Det var en fantastisk weekend som vi alle nød i fulde drag. Selvom vi synes, at vi har et godt netværk af venner og bekendte hernede er det livgivende at få lov at tilbringe en weekend sammen, hvor der er masser af tid til at snakke og lære hinanden bedre at kende. Udover snak, aktiviteter og bibeltimer blev der også tid til en kanotur lørdag eftermiddag, samt en tur i poolen.

Sidste tirsdag blev Simon så 15 år. Det blev traditionen tro fejret på dansk maner med morgensang og flag på bordet. Festlighederne fortsatte lørdag, hvor han havde inviteret nogle venner til pizza og film.

Sidste uge blev William valgt til at være “Student of the Week” på skolen. Det var en stor oplevelse både for ham og for os som forældre. Det er specielt opløftende at se, hvordan han generelt er blomstret op i skolen siden de er startet efter sommerferien.

Vi har lagt små billedserier ind fra da William blev “Student of the Week”, fra kirkelejren, samt fra Simons fødselsdag.

Selvom sommerferie er fantastisk og ikke til at overskue at sige farvel til, er der også et eller andet hyggeligt ved når hverdagen kommer igang igen. Lidt på samme måde, som når det begynder at regne efter en lang og fantastisk solskinsperiode.

Vi har nu haft et par uger til at komme tilbage i rutinerne, og nyder det mere end vi havde troet. Selvom det måske lyder lidt banalt, så er det en lettelse langt om længe at prøve at vende tilbage til kendte rutiner hernede. Det er ikke fordi vi ikke har nydt de første år her, hvor alt var nyt og hektisk, men det er en komfortabel følelse lige nu at vi efterhånden er ved at have en hverdagsrutine igen.

De sidste dage i sommerferien kørte vi en tur sydpå til Batemans Bay. Selvom der ikke er mere end 4-5 timers kørsel derned tog vi tidligt afsted for at kunne opleve mest muligt på vejen. Morgenmaden spiste vi i Kangaroo Valley, med udsigt over en lille rolig sø. Vi fortsatte herefter sydpå, og kørte til Jervis Bay, der udover at være berømt for de mange giftige edderkopper, også er et helt fantastisk naturskønt område med hvide strande, fascinerende klipper og turkisblåt vand. Vi brugte det meste af dagen her, inden vi fortsatte til Batemans Bay.

Batemans Bay var en efter Australske forhold livlig turistby. Der var masser af gode spisesteder, specielt langs med havnen. Restauranterne var generelt godt besøgte, men overraskende nok var der var ingen larm. Vi gik nogle hyggelige ture, både langs havnen og på klipperne mellem strandene.

Vi brugte en dag på at opleve området syd for Batemans Bay. Tuross Heads var spektakulært med strande, hvor der var vand på begge sider. Den helt store overraskelse var Naroma, hvor en flod med turkisblå vand, der løb ud i havet næsten fik os til at føle os hensat til Caribien. En søløve der boltrede sig i vandet få meter fra os fik vi også med inden vi fortsatte til den lille hyggelige by Tilba.

Vi besluttede os for at tage de små veje til Tilba. Det var en flot tur, selvom vi på et tidspunkt måtte vende om og finde en lettere vej, da der kun var adgang for 4-hjulstrækkere. Det var godt det samme, for det sidste stykke havde været noget tvivlsomt med et par vandløb vi skulle krydse i Taragoen, og en sti der ikke var meget bredere end bilen.

Tilba var en lille hyggelig og velholdt gammel mineby. De gamle huse og butikker var nu mest cafeer og brugskunst. Efter at have spist eftermiddagskaffe på en cafe kørte vi tilbage til Batemas Bay, igen af de små veje.

Vi havde ikke fået nok af Jervis Bay, og valgte at bruge en dag der på vejen tilbage til Sydney. Vejret var bedre end første gang vi var der, og vi nød det alle i fulde drag.

Nu er vi så som skrevet tilbage ved hverdagen. Generelt har børnene nydt at komme tilbage til skolen. De er alle kommet i nye klasser i år. William er taget afsted på lejr ved Galston idag med sin klasse. Han har glædet sig meget, og har ikke været det mindste bekymret.

For nogle dage siden lagde vi en billedserie ind fra vores tur til Batemans Bay.