Arkiv for July 18th, 2008

Efter den første uge i Sydney

Friday, July 18th, 2008

Vi er så småt ved at have fået en hverdag op at stå – hvis man kan kalde det det. Børnene har jo stadig ferie, og de nyder det! Jeg (Kent) startede op på mit nye arbejde i mandags, så Rikke og børnene har haft masser af tid til at opleve kvarteret:-) Rikke har fået lært at køre bil i den anden side af vejen. Hun er faktisk rimelig hardcore til det.. Der er mere trafikeret her end noget sted i Danmark (tror vi).

Ugen har været lidt hektisk. Der er mange ting der skal gøres, og tingene begynder da også at falde på plads.

Onsdag var vi på husjagt. Det var en skuffelse, og vi fandt absolut ingenting vi kunne bo i. Vi var ved at indstille os på, at det sikkert blev en lang og opslidende process for os, og måske også en dyr fornøjelse at bo hernede, men så dukkede der pludselig torsdag et hus op i West Pennant Hills (ca. 4 km fra børnenes skole). Det tog vi ud og så på idag, og vi var solgt…

Huset ligger på en lille lukket vej i et rigtigt hyggeligt villakvarter, hvor der er en skov lige ved siden af.

Vi kørte ind til ejendomsmægleren i centrum af byen og fik alle papirerne udfyldt. Vi har fået at vide, at vi kan flytte ind allerede på lørdag.

hus3

Der er soveværelse og 4 børneværelser, et stort legerum i kælderen, 3 badeværelser, stort køkken-alrum osv. Så vi kan vist lige være her!

hus1

Der er en dejlig stor terrasse…

hus2

Og så er der jo den her…