Så er vi online igen
Så lykkedes det endeligt at få en teknikker ud og se på vores internet forbindelse, som var blevet mere og mere ustabil de sidste par uger. Den sidste uges tid kunne vi slet ikke komme på nettet, så vi fandt pludselig ud af, hvor meget vi egentlig bruger det.
Siden i mandags har vi alle her i huset været raske, hvilket vi nyder ovenpå to uger, hvor vi alle har været syge på skift. William var syg hen over sidste weekend, så vi måtte aflyse Marcus’ fødselsdag endnu engang. Underligt nok accepterede Marcus det uden videre.
Nu er det så blevet fredag aften her i Sydney. Vi har hygget os med mexicansk aftensmad og set en dansk børnefilm i stedet for det ellers ret så obligatoriske Disney show. I morgen skal Simon til fødselsdag hos en dreng fra sin klasse. Det bliver holdt inde i et tivoli i centrum, hvor vi skal hente ham ved aftenstid, så vi regner med at blive inde i byen i morgen aften. Det skulle vist blive op til 30 grader i morgen, så det kan vi ikke klage over. Samtidig med, at vi fryder os over, at sommeren er på vej, bugner butikkerne med julepynt, plastic-juletræer og juleslik -underlig fornemmelse!
Ellers er planen for weekenden primært at gøre klar til vores ferie, som vi glæder os fantastisk meget til. Vi kører tirsdag morgen tidligt og tager så en overnatning på vejen derop. Vi har hørt, at der skulle være rigtig meget at se på turen, så vi glæder os til at komme ud og se lidt andet end Sydney. Vi har bestilt 10 overnatninger ved Sunshine Coast, så vi regner med at være hjemme igen lørdag sidst på dagen.
Børnene er stadig glade for skolen og trives i det hele taget med at være her. Det er godt, at de har hinanden, for det er ikke så enkelt at lave lege aftaler, da deres klassekammerater bor ret spredt.
Efter planen skulle vores container være ankommet her til Australien i torsdags, hvilket vi dog ikke har fået bekræftet endnu, men hvis alt går vel, får vi forhåbentlig alle vores ting relativ kort tid efter, vi er kommet hjem fra ferien, men lad os nu se… Det fungerer faktisk også fint med de møbler vi har nu, og vi begynder lige så stille at betragte det mere og mere som vores hjem.