Arkiv for March 3rd, 2009

Simon’s fødselsdag

Tuesday, March 3rd, 2009

Den 1. marts fik jeg den varmeste fødselsdag jeg endnu har haft. Det var en rigtig god dag som jeg helt sikkert vil huske som min første fødselsdag i Australien og så selvfølgelig som min første dag som teenager. Jeg fik også en masse gode gaver som jeg har ønsket mig i meget lang tid. Jeg fik bla. noget smart tøj, penge til en ny strop til min guitar og en en rigtig go’ guitar-forstærker.

Til morgenmad fik vi amerikansk morgenmad og så hoppede vi alle ud i poolen. Efter en go svømmetur tog vi noget efter middagskaffe ude ved poolen, med noget kage og nogle jordbær og ananas som vi kunne dyppe i chokolade. Efter det spillede mig og mor tennis, mens far gjorde klar til tortilias. Jeg fik også Kung fu panda, som vi så så om aftenen. Da William og Marcus kom i seng sad vi andre ude på terrassen. Mig og Emil har også spillet sammen på trommer og guitar, så det har været en rigtig super dag.