Arkiv for March 8th, 2010

Church Weekend away

Monday, March 8th, 2010

Fra fredag til søndag var vi på lejr med vores lokale kirke. Vejrudsigten havde lydt på byger og gråvejr alle dagene, så vi var forberedte på, at det måske blev lidt vådt, og måske lidt svært for børnene at få tiden til at gå. Men det var en af de situationer, hvor det var heldigt, at vi havde taget bekrymringerne på forskud, for ellers havde vi slet ikke fået dem!

Da vi stod op lørdag morgen var det fantastisk solskin, og sådan fortsatte det resten af weekenden. Lejren lå skønt med udsigt ned over vandet, og gåturen til stranden tog 5 minutter. Udover, at det var nogle spændende og udfordrende bibeltimer, som det kommer til at tage tid for os at fordøje var det for os som nye i kirken også en oplagt mulighed for at lære andre familier at kende. Vi fik snakket med mange forskellige, og nogle fik vi talt meget med. Simon og Emil så vi ikke meget til, så det var som det skulle være. William og Marcus fandt også sammen med ligesindede ret hurtigt.

Vi var alle godt brugte, da vi kom hjem igen, men det har været en god weekend med meget at bygge videre på.

Vi har lagt lidt stemningsbilleder fra weekenden ind.