2. gang er lykkens gang!

Vi har været ude at se på mange huse her de sidste dage. I forgårs var vi ude at se et i West Pennant Hills (hvor vi rigtig gerne vil bo), men det var rimeligt dyrt. Ejeren ville ikke slå noget af prisen, så vi ledte videre med uforrettet sag.

Men så pludselig ringede agenten og sagde, at ejeren var blevet blød alligevel, så nu har vi nok et hus. Det er mærkeligt at indstille os på, for vi er næsten blevet vant til at bo her ude i industrikvarteret!

Vi skal skrive under i morgen formiddag, og planen er, at vi flytter ind i huset onsdag – med et midlertidigt møblement, hvad det så vil sige? De installerer midlertidige borde, stole, senge, køkkenudstyr, vaskemaskine osv, som de så henter igen når vores egne møbler ankommer. Ja det lyder mærkeligt…

Det er et dejligt hus, der er plads nok og det er i rigtig god stand. Børnene elsker det – der er et værelse til hver af dem, samt pool og tennisbane i haven.

La1

.

La2

.

La3

.

La4

.

La5

.

La6

Ja, og så har vi været til introduktionsdag på skolen i dag. Det var en rigtig god oplevelse for os alle. Det var rart at få set skolen og få sat ansigt på lærerne og nogle af eleverne. I Marcus’ klasse er der 6 elever, i Williams er der 9, i Emils er der 10 og i Simons er der 15 i de timer hvor der er flest. Det må siges at være ret små klasser i forhold til, hvad vi er vant til. Børnene glæder sig til på mandag, når de skal starte der. Jeg (Rikke) regner med at være der de første dage for lige at hjælpe børnene lidt igang.

Næste uges program byder på opstart i skole, flytning, køb af 2 biler, overførsel af visa til vores pas, indkøb af diverse bøger til skolen, kørekort mv… Nå ja, og så skal Kent jo også lige passe sit job. Vi keder os ikke, men tager egentlig tingene som de kommer -sidder faktisk og smiler lige nu…

Ingen Kommentarer.