Ud af Sydney
Fredag den 24. September.
Planen var lagt og alt var forberedt. Vi skulle være effektive og udnytte hvert minut af fredagen. Vi ville køre til den anden side af bjergene, men helst skulle vi nå så langt fredag, at når vi stod op lørdag morgen var vi allerede i outbacken. Det var planen, virkeligheden blev en anden.
Kent tog toget til lufthavnen tidligt om morgenen fredag for at hente autocamperen. Det australske samfund er på godt og ondt organiseret lidt anderledes end det danske. Blandt andet er der helt andre muligheder for at sagsøge personer eller virksomheder, hvis noget går galt. Derfor er det nødvendigt at have dokumentation for, at ansvaret er fuldt og helt overdraget. Det blev vi ramt af denne fredag morgen, men efter 1½ times sikkerhedsvideo og uendeligt mange formularer, der skulle forklares og underskrives, fik vi endeligt overdraget nøglerne til bussen.
Bussen blev parkeret hjemme, og Kent tog på arbejde en lille tur, mens Rikke og børnene pakkede og organiserede. Uheldigvis skete der noget usædvanligt på Kents arbejde, der gjorde, at han ikke kunne komme derfra. (Der sker næsten altid et eller andet den sidste dag før ferien, så måske kan det ikke længere kaldes usædvanligt).
Vi kom afsted ved halv fire tiden, men med myldretidstrafikken og en ulykke ved foden af Blue Mountains, var det aften inden vi nåede den anden side af bjergene, ca 150 km hjemmefra. Vi fortsatte et lille stykke, men det er hverken særlig sikkert eller særlig behageligt at køre på de australiske veje i mørke. Mellem Bathurst og Orange besluttede vi os for at holde ind på en rasteplads og slå lejr for natten. Det var en speciel og lidt skræmmende fornemmelse at campere i det fri for første gang, desværre fik vi ikke taget nogle billeder denne dag.