Jedig Travel Blogs

Selvom vintervejret ikke har været til at klage over, nyder vi nu alligevel, at vi går mod foråret med højere temperaturer og længere dage.Vi har ligefrem haft tændt for solvarmen til poolen, men det varer nok et par måneder endnu, før den er varm nok til en dukkert.

I sidste weekend var Simon ude og spille fodboldkamp både lørdag morgen og eftermiddag, og om aftenen var vi ude og spise sammen med nogle folk fra kirken på en lille hyggelig restaurent her i Lane Cove. Det var rigtig dejligt at være sammen med dem og lære dem lidt bedre at kende. Søndag skulle Simon køres op til en klassekammerat. Vejret var skønt, så efter vi havde været i kirke og afleveret Simon fortsatte vi andre op i en nationalpark. Vi havde pakket frokostkurven og fandt hurtigt et hyggeligt sted med klipper og vand, hvor vi kunne sidde og nyde vores mad. Derefter kørte vi videre op i nationalparken og fandt et sted at parkere bilen og begav os ud på en bushwalk, der ikke ligefrem kan anbefales for gangbesværede. Stien førte ned til en lille hyggelig strand, hvor vi kunne samle kræfter, inden turen gik opad igen.

Sydney er et overflødighedshorn af spændende natur, der bare ligger og venter på at blive oplevet, og årstiden nu er den helt rigtige til at opleve eventyret.

I morgen onsdag har Kent en vist velfortjent fridag, så vi har planer om at tage på udflugt, når vi har afleveret børnene i skole. Det glæder vi os til.

Vi har lagt nogle billeder ind fra vores picnic i søndags.

Tiden flyver afsted, og det er svært at forstå, at vinteren snart er ovre. Det gør nu ikke så meget. Selvom temperaturerne stadig er fine midt på dagen, længes vi alligevel efter de lysere eftermiddage, og lunere aftner.

Simon er jo begyndt at gå til fodbold hernede, og han nyder det i fulde drag. Faktisk ser det ud til, at det er gensidigt. Ihvertfald spiller han i øjeblikket for både første- og andenholdet. Det kidnapper vores lørdage lidt, men det er OK, for vi har ikke haft så mange andre ting for i weekenden. Sæsonen slutter om 14 dage, så måske skal vi til at kigge os om efter en sommersport. Det gængse hernede er cricket, hvilket hverken er Simons eller Emils kop te!

Tilbage til udgangspunktet: I går var vi til kamp og så Simon spille. Pludselig kom der en stor kænguru hoppende og satte sig ved kanten af banen, som om det var det mest naturlige. Efter noget tid hoppede den ind på banen, og en af spillerne fra det andet hold jagede den ud igen. Det var specielt, både fordi det ikke er så tit at vi ser kænguruer her inde i byen, men også fordi vi åbenbart var de eneste, der syntes at det var specielt.

Ellers sker der ikke så meget nyt hernede. Vejret er stadig behageligt med solskin og ingen vind. Det er dog noget koldt, og ikke vejr til at sidde udenfor om aftenen.

Vi lagde en billedserie ind fra Simons konfirmation for nogle dage siden. Idag har vi så lagt to små serier mere ind. Den første er med billeder fra Danmark, på nær det første og de to sidste billeder, der er fra henholdsvis før og efter vi rejste. Den anden serie er med billeder fra vores mini-ferie i Kuala Lumpur, Malaysia.

Vel tilbage fra 3 fantastske uger i Danmark er det nu blevet tid til at filosofere lidt over tiden, der er gået. Vi havde på forhånd valgt, at i år ville vi gerne prøve at undgå at flytte så meget ind og ud, som resultatet blev sidste år. Vi blev enige om at leje en autocamper, og det var et rigtigt godt valg. Selvom det var en smule mere besværligt, at skulle hente bilen i tyskland fremfor at den stod klar til os i lufthavnen, var det en stor lettelse, at vi kunne have alle vores ting med os, og at vi havde sovepladser til alle i bilen uden det helt store besvær.

En uge efter at vi landede holdt vi Simons konfirmation. Det var en stor dag for hele familien, ikke mindst for Simon. Ole Pihl, som havde givet Simon konfirmandundervisning over nettet holdt en fantastisk Gudstjeneste i Gårslev Kirke, som Simon fik lov at være en del af som eneste konfirmand. Efterfølgende holdt vi fest på Vejle Fjord Hotel. Vejret artede sig perfekt, stedet var vidunderligt, og da vi tog derfra omkring midnat havde vi følelsen af, at vores forventninger og forhåbninger var mere end indfriet.

Både vi og børnene nød i fulde drag at være sammen med familien og vennerne i Danmark. At vejret så oven i købet var næsten perfekt gjorde det ikke vanskeligere at nyde besøget.

Det er en mærkelig fornemmelse at være i Danmark, det giver følelsen af at det er uvirkeligt at bo i Sydney, lidt på samme måde som når vi er i Sydney er det uvirkeligt, at Danmark er så langt væk. Rejsen tilbage føltes nu heller ikke specielt lang. Vi havde kun kort ventetid i Amsterdam, og turen mellem Amsterdam og Kuala Lumpur gik upåklageligt, selvom den i virkeligheden var omkring 12 timer.  I Malaysia skulle vi oprindeligt have haft over 7 timers ventetid. For at udnytte dette til noget mere interessant end bare at sidde og vente, havde vi arrangeret en overnatning i byen. Det gav os pludselig muligheden for ikke blot at få en nats søvn i en god seng, men også at komme lidt på oplevelse et sted, som vi ikke havde været før.

Efter at have ventet i køen i nogle timer for at komme ud af lufthavnen i Kuala Lumpur tog vi toget ud til det hotel, som vi havde booket. Det viste sig at være et fantastisk sted, og vi følte os forkælede, da vi sad udenfor ved det fantastiske poolområde på 8. sal, og nød middagen til levende musik. Det var en oplevelse, som går over i historien!

Tirsdag formiddag efter morgenmaden gik vi igen ned til poolen, hvor vi tilbragte et par timer før vi checkede ud fra hotellet ved middagstid. Efter frokosten tog vi på tur, og fik oplevet det meste af byen, inden vi igen skulle med flyet ved 10 tiden om aftenen.

Nu er vi så tilbage i Sydney. Arbejdet startede torsdag, og børnene starter i skole tirsdag. Vejret er behageligt. Solen skinner, og det føles næsten sommeragtigt midt på dagen. 

Vi har ikke ligget på den lade side siden vi kom hjem. Fredag var Rikke i biografen med vores egne, samt nabens to børn. I går havde vi besøg af naboerne til aftensmad, og idag har vi været i kirke. Da vi kom hjem, sad vi udenfor og fik frokost på terassen. 

Vi er igang med at sortere billederne fra Simons konfirmation, så forhåbentlig kan vi snart lægge en billedserie ind fra denne dag.

Selvom årstidernes skiften ikke er så markant her i Sydney, som de er i Danmark kan vi godt mærke, at vinteren er over os nu. Dagene er blevet kortere, og det er efterhånden ved at være noget tid siden, at vi har spist udenfor. Det store træ, som vi har i haven taber bladene, og det er svært at følge med til at fiske dem op af poolen. På en måde er det hyggeligt at vi bruger mere tid indenfor, og at vi tænder for gasovnene for at kunne holde varmen, men samtidig gør det os lidt rastløse.

Efter en uges tid med regn, regn og regn er solen heldigvis begyndt at skinne igen. Mandarinerne er modne og lækre, og oven i købet er det lang weekend nu, for dronningen har fødselsdag på mandag.

I morgen skal Simon spille fodboldkamp for førte gang for Lane Cove. Han glæder sig til at komme igang med at spille for et hold igen, selvom det betyder at vi skal til at stå tidligt op om lørdagen også.

De sidste weekender har vi flere gange benyttet os af, at vi har store børn. De nyder at få lov til at være alene hjemme, og vi er hoppet på en bus ind til centrum, enten for at tage ud at spise eller for at være sammen med venner. Det er en ny fornemmelse for os at være “uafhængige”, og måske får det os til at sætte ekstra stor pris på, at vi har det godt sammen som familie, og at børnene rent faktisk stadig har lyst til at være sammen med os.

Vi er fantastisk glade for at komme i den lokale kirke, og vi glæder os begge til gudstjenesten om søndagen. Børnene har dog ikke rigtig fundet sammen med kammerater dernedefra. Den skole, som de går i ligger noget nordpå herfra, og de fleste af deres venner bor i en anden del af byen. Simon og Emil var på lejr sidste weekend sammen med de andre børn fra kirken på deres alder. Måske ændrer det lidt, men det der betyder mest er jo at de har gode venner og ikke så meget hvor de bor.

Hav det godt derhjemme i den danske sommer, vi vil forsøge at nyde en lang solrig Sydney vinter weekend:-)

Så er vi kommet hjem igen efter 12 skønne dage på Fiji. Det har været en ferie med både mange oplevelser og tid til nydelse og afslapning.

Der er nogle begreber her i verden, som skal erfares, før de giver rigtig mening, og begrebet “Fiji tid” er nu blevet en fast bestanddel af vores ordforråd. Vi smiler af dobbeltheden i frustrationen over, at tingene ikke sker effektivt, samtidig med den befriende afslappethed i, at vi nok skal nå det hele.

Vi ankom til vores hotel lørdag midt på aftenen og fik en kongelig modtagelse! Vi nåede lige at få noget aftensmad, selvom restauranten egentlig havde lukket. Efter at vi havde spist ret sen aftensmad, fik vi at vide, at de havde overbooket hotellet, så vi blev nødt til at tilbringe den første nat på et hotel lige ovre på den anden side af vejen. Det viste sig dog at være en halv times kørsel derfra, så vi var alle noget trætte og matte i sokkerne, da vi endelig fik vores hytte.

Søndag kom vi tilbage til Warwick og fik vores værelser. Det var et stort resort med mange gode restauranter, swimmingpools og sportsaktiviteter, men også en fantastisk strand. Vi nød at snorkle rundt og studere de smukke koraller og flotte fisk. Stranden var beskyttet af et ydre rev, så selvom det ind imellem blæste noget, og der var store bølger på havet, var vandet de første 2-300 meter ud fra stranden fuldstændig roligt.

Poolen blev også benyttet flittigt. Det var et behageligt sted at slappe af, og centrum for de fleste aktiviteter, som f.eks dykkertræning eller pool volleyball. De mange øvrige sportsaktiviteter fik vi dog ikke benyttet os så meget af, bortset fra den hyggelige minigolf bane.

En af de ting, der var speciel ved Fiji, var folks imødekommenhed og venlighed. Alle virkede som om de havde tid og lyst til at snakke, og var interesserede i at høre og fortælle, men ikke på en pågående måde. Det gav en underlig følelse af at være der som gæst, lige så meget som at være der som turist.

Tirsdag var vi på en heldagstur op til en landsby, der lå en times sejlads oppe af en flod. Det var en stor oplevelse, både fordi naturen var skøn langs floden, men også fordi vi fik lov til at komme meget tæt på hverdagen i landsbyen. Specielt besøget på den lille lokale skole gjorde stort indtryk på os.

Vi har lagt en billedserie ind fra den første uge på Fijis Coral Coast.

Lørdag formiddag tog vi afsked med Warwick og begav os nord på; -en knap to timers taxitur mod den havn, hvor vores krydstogt skulle starte. Vi fik checket vores bagage ind for så at komme på en bus for at køre endnu en time nordpå.

Båden, som vi skulle med, var fantastisk. Den var ikke voldsom stor, der var plads til 170 gæster, men vi var kun knap 70, så der var rigelig plads. Vi sejlede fra Lautoka ved 2 tiden, og ankom til en lille paradisø en times tid senere. Nu var vi virkelig kommet til Fiji. Små øer med fantastiske strande, turkisblå vand så klart at man kunne se korallerne på bunden, fantastiske solnedgange og en underlig fornemmelse af luksus. Vi nød det i fulde drag.

Der var hver dag mulighed for at komme ud at snorkle på de fantastiske koralrev. Den verden, der åbner sig under havoverfladen, er fortryllende, og korallerne og fiskelivet omkring Fiji var absolut ikke nogen skuffelse. Søndag benyttede de to ældste mænd i familien sig af den ekstra mulighed der var for at prøve dykning, mens de andre snorklede. Det blev til et prøvedyk på 12 m på kanten af revet, og fiskene virkede så tamme, at man kunne røre ved nogle af dem. Det var en suveræn oplevelse!!

Ud over fantastiske strande og snorkling var der også besøg i forskellige landsbyer. Søndag var vi i kirke. Det var en stor oplevelse, selvom vi ikke forstod hvad der blev sagt. Størstedelen af befolkningen på Fiji er kristne, og de er stolte og taknemmelige over det.

Mandag besøgte vi først en skole. Det var sjovt, men det virkede mere opstillet og mindre autentisk end det skolebesøg, vi havde ugen før. Om aftenen besøgte vi en landsby – det var til gengæld en fantastisk oplevelse. Vi blev vel modtaget, og det var utroligt spændende at se, hvordan indbyggerne levede. Til aften fik vi traditionel Fiji aftensmad, som var varmet i en jordovn.

Tirsdag morgen efter morgenmaden var det igen tid til at vende tilbage til landjorden. Vi har lagt en billedserie ind fra vores cruise.

Vel tilbage på hovedøen blev vi transporteret til vores sidste resort. Vi fik vores hytte med det samme, selvom klokken kun var 10. Det blev en afslapningsdag, hvor vi nød at der ikke var planlagt et program. Børnene tilbragte en del tid ved poolen og i hytten, hvor de hyggede sig med at spille bilkort. Det var et hyggeligt sted med kokospalmer og udsigt over vandet, og selvom stranden ikke var en badestrand nød vi stedet.

Vi havde snakket om at leje bil onsdag, som var vores sidste dag, men William havde det ikke helt godt tirsdag aften, så vi trak tiden.

Sent onsdag formiddag besluttede vi, at han havde det så godt, så vi godt kunne køre en lille tur. Vi fik lejet bil og kørte afsted ud i det blå. Der er ikke så mange veje på Fiji, så vi kunne vælge at køre nord eller syd. Begge veje havde vi allerede kørt med bus eller taxi.

Vi kørte syd ned mod Coral Coast. Det var fantastisk. Vi nød at kunne stoppe ved vejboder eller for at tage billeder. Vi fik set sanddynerne, og vi handlede ind i det mindste shopping center, man kan forestille sig. Da vi var ved at vende næsen hjemad, mødte vi en lokal mand på en strand, som frygtelig gerne ville tage os med på en vandretur op gennem junglen for at vise os nogle varme kilder. Det endte med at blive nok den største oplevelse vi havde på Fiji.

Vi fulgte med ham ind af en jordvej, der ikke var beregnet for almindelige biler. På et tidspunkt samlede han en anden mand op, som gik med en stor machete. Efter ca en halv time stillede vi bilerne og fortsatte tre kvarter til fods ind i junglen. Vi blev nødt til at gå i bare tæer, da vi skulle krydse flere små floder og mudderhuller. Nogle steder blev manden med macheten nødt til at hugge vegetationen ned foran os, for at vi kunne komme igennem. Kilderne var virkelig varme. Der var ligesom en trappe med tre pools, som blev gradvist koldere. Vi voksne kom i den nederste, mens børnene godt kunne klare det lidt varmere. Da vi skulle hjemad, var det ved at blive mørkt, men vi kom vel ud af junglen, og fik også manøvreret bilen tilbage til civilisationen. Efter at vores lokale guide havde vasket vores bil, vendte vi hjemad, fik afleveret bilen, og fik en sidste nats tiltrægt søvn på Fiji. Vi har lagt lidt billeder ind fra de sidste par dage på Fiji.

Torsdag kom vi så hjem til Sydney igen med mange oplevelser i bagagen og nogle erfaringer rigere -Fiji er andet end hængekøjer og paradis strande. Og de har deres egen tid. Fiji-tid.

Tingene går ret hurtigt her i Sydney i øjeblikket. Ikke fordi vi som sådan stresser afsted, men der er bare rigeligt at få tiden til at gå med. Heldigvis er det meste jo positive ting, så der er ikke så meget at klage over.

Sidste uge var Simon og Emil på wilderness camp med deres klasser. Det havde været udfordrende med mange kilometers bushwalk og kanosejlads, men også en stor oplevelse for dem begge. De kom hjem torsdag eftermiddag rimelig slidte. Torsdag fejrede vi også Williams fødselsdag. Han havde som sædvanligt en fantastisk dag – der skal en del til at undertrykke hans optimisme, hvilket er skønt og vi andre godt kan lære en del af når det hele vokser over ørerne på os. En lille torn i øjet var det dog, at Simon og Emil ikke var hjemme til at være med til at vække ham.

I weekenden tog vi en tur op til Blue Mountains. Vi havde længe gerne villet hilse på “Hanging Rock”, men det skulle være en dag, hvor vi kørte specielt efter det, da gåturen derud tager lidt tid. Det var en stor oplevelse, med stejle farvede klippevægge på begge sider af den sti som vi gik på. Vi har lagt lidt billeder ind fra turen, men det kan være svært at få proportionerne med.

I morgen tager vi afsted 2 uger til Fiji. Huset står lidt på den anden ende nu for at få pakket og gjort klar til at komme afsted. Vi glæder os meget, både til at se Fiji, men også bare til at være sammen som familie. Hverdagene bliver nogen gange lidt træge, da både skoledagene og arbejdsdagene, specielt efter jul har været noget længere end normalt.

Vi har bestilt en uge i et resort på Coral Coast, nogle dage på et krydstogt, samt til sidst et par dage lidt tættere på lufthavnen, hvor vi regner med at skulle leje bil og se lidt af hovedøen. Forhåbentligt er der mere at fortælle om et par uger, når vi er tilbage i Sydney.

Fra fredag til søndag var vi på lejr med vores lokale kirke. Vejrudsigten havde lydt på byger og gråvejr alle dagene, så vi var forberedte på, at det måske blev lidt vådt, og måske lidt svært for børnene at få tiden til at gå. Men det var en af de situationer, hvor det var heldigt, at vi havde taget bekrymringerne på forskud, for ellers havde vi slet ikke fået dem!

Da vi stod op lørdag morgen var det fantastisk solskin, og sådan fortsatte det resten af weekenden. Lejren lå skønt med udsigt ned over vandet, og gåturen til stranden tog 5 minutter. Udover, at det var nogle spændende og udfordrende bibeltimer, som det kommer til at tage tid for os at fordøje var det for os som nye i kirken også en oplagt mulighed for at lære andre familier at kende. Vi fik snakket med mange forskellige, og nogle fik vi talt meget med. Simon og Emil så vi ikke meget til, så det var som det skulle være. William og Marcus fandt også sammen med ligesindede ret hurtigt.

Vi var alle godt brugte, da vi kom hjem igen, men det har været en god weekend med meget at bygge videre på.

Vi har lagt lidt stemningsbilleder fra weekenden ind.

Jeg tænkte at jeg lige ville skrive lidt om min fødselsdag d. 1 Marts 2010.

Vi holdt en lidt anderledes fødselsdag i år i forhold til at det var på en mandag og vores skole dage er så lange. Derfor fejrede vi mig også lidt søndagen før. Det var en rigtig hyggelig og afslappet dag. Så søndag morgen kom mine tre fantastiske brødre og sang: “Imorgen er det Simon´s fødselsdag. Hurra, hurra, hurra!” Det var en rigtig dejlig måde at starte dagen på haha. Da jeg ellers kom i tøjet kom jeg ud og så far stod ved grillen med bacon og æg. Lækkert! Det var rigtig dejligt, at vi bare var her hjemme med vores familie og slappe af og hoppe en tur i poolen- selvom den begynder at blive lidt kølig, efter vi er på ind i efteråret. Mor havde bagt kage dagen før, som vi så fik til eftermiddagskaffe sammen med dansk slik. Det var super godt! Da vi stadig sad og spiste kom de gamle med et par gaver. Den ene var fra mormor og morfar, og den anden fra farmor og farfar. Inden i pakkerne var der et cover til min mobil og i den anden en bog med 20 dollars i (100 kr) så det var ikk så ringe..!

Mandag kom HELE min store familie og sang for mig. Og med dem kom to gaver. I dem var der en film og i den anden to bøtter voks helt hjemme fra Danmark af. Dem blev jeg rigtig glad for! til morgenmad fik vi rundstykker. Desværre fortsatte festen ikke så lang tid, for vi skulle gøre os klar til at komme i skole. Øv. Jeg har stadig ikke vænnet mig til ideen med skoleuniformer, men det kommer nok før eller siden. Oppe på skolen føltes det som en helt normal dag, fordi ingen vidste at det var min fødselsdag. Men efter et stykke tid ankom en af mine gode venner, og hun vidste at det var min fødselsdag, så da hun sagde tillykke gik der ikke 5 sekunder, før alle andre havde sagt det. Der var ikke så mange lektier, og dem der var, fik jeg lavet på vejen hjem i bilen. Da vi kom hjem, skyndte mor sig at gå i gang med at lave et flot og eksotisk frugtfad, mens vi andre klædte om. Far havde taget lidt tidligere fri end normalt, så han ville være hjemme omkring samme tid som os, og det var han også. Vi nåede lige og sætte maden ud på terrassen og så kom han. Det nød jeg rigtig meget. Til eftermiddagskaffe fik jeg også nogle gaver. Jeg fik 100 dollars, Guitar Hero 5, og et bælte. Spillet bestemte William og Marcus, at jeg skulle have, og William insisterede på, at han ville betale for det, men det ente med at far betalte. Det er utroligt, at han ville gøre det, synes jeg, og det betyder meget for mig, at han tænkte på det! Til aftensmad ville jeg meget gerne have mexikansk mad, og det fik vi så. Det var rigtig lækkert. Og dertil fik jeg min sidste gave. Det var en hvid lædder pung, som jeg havde ønsket mig rigtig meget. Den blev jeg rigtig glad for! Da de små var kommet i seng sad Emil, mor, far og mig inde i sofaen og råhyggede. Det var en aften, der er værd at tænke tilbage på.

Vi har lagt lidt billeder ind fra dagene.

Simon Jedig

Så blev det endnu engang tid til at tage afsked. Jette og Kenneth kom i weekenden for 3 uger siden. Kenneth tog hjem sidste weekend, og vi sendte Jette afsted i fredags.

Hverdagen, som Jette og Kenneth landede i var relativt hektisk, fordi børnene lige var startet i skole igen med alt, hvad det indebærer af nye rutiner, så det blev ikke til de store udflugter sammen. Det blev dog til et par strandture, en ladies night out og en aften med “Top Gear Live”, samt nogle fantastiske aftener ude at spise i byen. Alt det, blandet med de hyggelige dage og aftener, vi har haft herhjemme, giver os gode sommerminder at tænke tilbage på.

Det har været godt at få lov til at vise nogle af de ting frem, som vi forbinder med vores hjem, men kun har kunnet forklare i ord eller vise på billeder. Lune sommeraftener i centrum, børnenes skole, området under den nordlige side af Harbour Bridge, den gamle skole og vores hus i West Pennant Hills, aftnerne ved poolen. Alt sammen ting, hvor stemningen og det, som vi forbinder med det, er meget større, end de billeder vi kan vise, eller de ord vi kan skrive.

Når vi ser fremad er det Simons fødselsdag imorgen, der ligger først for. Vi har taget hul på at fejre ham idag, og har hygget ved poolen og på terrassen. Lige nu er de sidste gaver ved at blive pakket ind.

Vi har lagt lidt stemningsbilleder ind fra Jette og Kenneths besøg under vores billedserier.