Rundt i Kings Canyon
Dag 7, fredag den 1. oktober
Vi stod som sædvanligt tidligt op og spiste morgenmad, måske lidt tidligere end normalt, da vi havde store forventninger til at skulle se Kings Canyon. Efter 1½ times tid skulle vi have tanket. Til vores overraskelse var den ellers store tankstation lukket. Det gik op for os, at det var fordi klokken ikke var 7 endnu. Efter at have ventet en lille times tid, og det viste sig, at de ikke kunne åbne stationen, da der var problemer med pumperne, fyldte vi reservedunkene på og kørte videre i håb om at finde en anden tank. Ikke lige den start på dagen, som vi havde drømt om.
Vores held vendte dog hurtigt. Efter at have kørt et stykke vej, fik vi pludselig øje på kameler, der gik rundt i bushen ikke langt fra os. Vi standsede bussen og gik sammen med børnene ud til flokken. Selvom der efter sigende skulle være store flokke af vilde kameler, er det ikke tit man ser dem, og det var én af de ting, som vi på forhånd havde håbet på at se.
Vi nåede til Kings Canyon, og heldigvis lå der et resort med egen tank, så vi kunne få den tørstige bus fyldt op.
Selve Kings Canyon er en stor klippekløft, som man kan gå rundt om, noget af vejen på kanten. Det var tæt på middag, så solen stod næsten lodret, og udsigten over kløften var imponerende fra begge sider. Farvespillet på de gigantiske lodrette flader var noget, som vi ikke har set lignende andre steder, og vi stoppede flere gange op og sugede indtryk til os.
Selve den 7 km lange gåtur var krævende, og temperaturen var omkring 40 grader, så vi havde heldigvis slæbt store mængder vand med. Sjovt nok var det os to gamle, der hang mest i bremserne, måske fordi turen startede med en nærmest uendelig trappe op.
Efter at have gået cirka halvvejs rundt om kløften stod der et skilt mod Edens Have. På det tidspunkt var vi ved at være godt slidte efter at have gået ned af trapper til bunden af kløften, for derefter at skulle op på den anden side. Men vi valgte at gå den ekstra kilometer til paradis, og det var det næsten. Et behageligt køligt permanent vandhul, hvor drengene fik sig en tiltrængt dukkert.
Det centrale Australien har fået usædvanligt meget nedbør i år, nogle steder den største mængde de sidste 45 år. Det betyder, at de steder, som normalt ville være ørken nu, er frodige og blomstrende. Nogle har sagt til os, at vi ikke får Australien at se, som det virkeligt er, og det er på sin vis rigtigt. Til gengæld har vi i år set noget, som det kun har været få andre forundt at se. Kings Canyon var ingen undtagelse.
Efter at være mættet af en fantastisk dag, kørte vi et stykke sydpå, før vi camperede ved et område med røde sanddyner. Vi lavede bål og nød den stille og lune aften.