Rundt ved Ayers Rock og The Olgas
Dag 8, lørdag den 2. oktober
Solopgangen over de røde sanddyner var en vidunderlig start på den dag, hvor vi skulle sætte kurs mod Ayers Rock. På vejen dertil passerede vi Mt Conner, der ved første øjesyn godt kan forveksles med Ayers Rock. Sært at der ligger et bjerg og en sten så tæt på hinanden, og med så sammenlignelig profil.
Inden vi kørte ind i nationalparken, skulle vi dog ind på campingpladsen ved siden af for at have reserveret en plads for natten. Området bærer præg af, at her er mange turister. Yalara Resort er en hel by med hoteller, indkøbscenter, tankstationer, campingplads og andre fornødenheder. Vi fik bestilt en plads, tanket og kørte ind i parken.
Der er noget mærkeligt tilfredsstillende ved at se profilen af Ayers Rock i horisonten, lidt som da vi så operahuset i Sydney første gang. Den blev mere og mere imponerende, efterhånden som vi kom tættere på. Vi havde ikke drømt om, at den var så stor. Vi kørte helt ind til den, stillede bussen på en parkeringsplads og spiste frokost.
Aboriginerne vil gerne have sig frabedt, at man tager gåturen hen over stenen, men vi slap helt for at tage stilling til, hvad vi ville. Turen henover var lukket på grund af varmen, så vi nøjedes med at gå et stykke af den ca 9 km lange vej rundt ved foden af Ayers Rock. Resten af vejen kørte vi rundt med afstikkere ind, når der var noget interessant at se.
Efter at have nået hele turen rundt i bil, kørte vi til et andet område, ca 30 km længere mod vest, som hedder Olgas. Sceneriet her er ikke helt så berømt som ved Ayers Rock, men ikke desto mindre imponerende. Midt i det ellers flade landskab dukker denne række af bløde, runde klipper op. På aborinsk hedder klipperne Kata Tjuta, hvilket betyder mange hoveder. Den lange gåtur ind til Walley of the Winds, som efter sigende skulle være enestående, var desværre lukket på grund af varmen, så vi valgte en kortere tur. Selve gåturen var relativt uinteressant, men kløften som vi kom ind til var flot. På gåturen tilbage fra udsigtspunktet over kløften begyndte Marcus at få det for varmt, så vi var glade for, at vi ikke havde begivet os ud på den længere tur.
Vi kørte ud til området, der er godt for at se solnedgang over Ayers Rock og parkerede bussen midt på eftermiddagen. Det var en skøn fornemmelse at campere med den smukke udsigt. Vi lavede tidlig aftensmad og nød at have tid til bare at slappe af og være der.
Efterhånden som solnedgangen nærmede sig, begyndte det at myldre til med folk. Ayers Rock var virkelig flot i aftensolen, og det var med beundring, at vi så den skifte kulør, efterhånden som solen bevægede sig længere ned.
Vi var nogle af de sidste til at forlade pladsen, da vi var kommet i snak med et andet par, så det var sent da vi nåede tilbage på campingpladsen i Yalara. Alligevel kunne børnene ikke dy sig for at skulle en tur i poolen før det var sengetid.